SOCIALDEMOKRATIET I VORDINGBORG

Nyhedsbrev 10. september 2018 


Klimamarch

Klimamarch 

I lørdags deltog jeg sammen med min lille familie i Folkets Klimamarch på en rute som gik mellem de forskellige ministerier. Der var cirka 15.000 mennesker på gaden for at vise deres støtte til kampen for klimaet. Vi havde valgt at lav et skilt med et meget konkret budskab. NEJ TIL BALTIC PIPE – GAS ER FORTID.
Nok mest på grund af skiltets ganske store størrelse og på grund af min datters mange krusedulletegninger rundt omkring, blev der lagt godt mærke til budskabet. Jeg ønsker ikke at man skal pløje det danske land igennem med store gasrør og transformerstation for at Norge kan forsyne Polen med gas. Og at vi så i tillæg skal finansiere cirka halvdelen af projektet.


Det Socialdemokratiske grønne udspil havde overskriften: ”Danmark skal igen være en grøn stormagt”, og det står jeg helt inden for. Et grønt foregangsland, bør tage afstand fra projekter der fastholder Europa i et fossilt gasforbrug.


Det var en stor og god demonstration som igen er med til at sætte streg over at klima og miljø dagsordenen bliver stadig vigtigere. Derfor er jeg også glad for at den fylder så meget som den gør i vores parti, og at vi heldigvis er flere i Vordingborgkredsen der præger dagsordenen og skubber i en grønnere retning.


Kampagnekick-off med Brian Bressendorff

Den grønne dagsorden kommer selvfølgelig også til at fylde en del i den kommende valgkamp, sammen med andre vigtige velfærdsdagsordener. Og netop valgkampen nærmer sig jo med hastige skridt. Måske bliver den allerede i år, men under alle omstændigheder kommer den inden for de næste 9 måneder. Jeg glæder mig til valgkampen rigtig går i gang, men jeg ved også at det kan blive et tæt valg. Vi har brug for alle kræfter hvis vi skal gøre et godt valg.

Derfor kickstarter vi nu valgkampen med et valgstartsmøde. Det foregår på Rådhustorvet 11 i Vordingborg, tirsdag den 18. september kl. 17.00.


Jeg håber at du vil være med og støtte op om valgkampen, og derfor håber jeg at du har mulighed for at komme til kickoff-arrangementet. Det er en fastsat begyndelse på hvad der bliver en heftig men sjov valgkamp, og til kickoff-arrangementet kan du høre om kampagnetanker, valgkampstanker og politiske tanker. Og så kan du høre en god del om muligheden for at hjælpe til.


Du kan se mere om arrangementet på: https://www.facebook.com/events/2101096366623735/
Jeg glæder mig til at se dig




Socialdemokratiet i Vordingborg kommune: liselotte

Lav din egen hjemmeside